
Velkommen til unaturlig.dk. En lille webbutik med nøje udvalgte vine. Vores mål er ikke at have Danmarks bredeste udvalg af vin, men derimod vine som passer vores, og forhåbentlig også din, smag
Vi begynder med syv vine fra en enkelt producent fra Baden i Sydtyskland. Men vi arbejder på at tilføje nogle franske vine også.
Hvorfor hedder vi så unaturlig? Det er et kærligt lille prik i siden til den bølge af naturvin som er skyllet ind, særligt over København i de seneste år. Det er som om at begrebet naturvin er et kvalitetsstempel i sig selv. Og alt for meget naturvin er for dyrt og for dårligt. I bedste fald smager det som saftevand med alkohol. I værste fald er naturvin en grumset væske, som dufter af mus og smager hvinende surt. Og ja, vi ved godt, at der også findes dejlige og velsmagende naturvine på markedet. Det er dog i vores erfaring en undtagelse.
Og så lige en præcisering: Hos unaturlig elsker vi økologisk og biodynamisk vin. “Økologisk” og “Biodynamisk” er statskontrollerede begreber med strenge regler for hvad vinbonden må og ikke må. Andelen af økologisk vin er støt stigende. I Frankrig er knap 25% af alle vinmarker i dag certificeret økologiske, og en stor del er også Biodynamiske. Den typiske udvikling i de fleste europæiske vinlande er, at når den yngre generation overtager familiens vingård, så lægger de om til økologi. Og det smager fantastisk.
Men som sagt er vores navn blot et kærligt lille dril til naturvinen. Vi syntes bare at der trængte til et lod i den anden vægtskål, som hylder vin med sulfitter. Sulfitter hjælper med at holde vinen stabil og i balance. Det forlænger vinens holdbarhed og hæmmer væksten af bakterier. Sulfitter forekommer iøvrigt i naturen og findes i en lang række andre fødevarer, f.eks. frugt, brød, eddike, kartofler og ketchup.
Endnu engang velkommen til unaturlig.dk. Vi håber du finder noget vin du kan lide.
